Hedder også tværbunden cellulosegummi. Det består af ufordøjelige cellulosefibre der danner kæder som krydser hinanden. Stoffet optages ikke i kroppen.
Tværbunden natriumcarboxymethylcellulose med E-nummer 468 kaldes også tværbunden cellulosegummi. På engelsk hedder det croscarmellose sodium.
Det er et hvidt til råhvidt, lugtfrit pulver, som nemt optager vand. Stoffet består af ufordøjelige cellulosefibre fra træ eller bomuld, der er behandlet på en sådan måde, at de danner kæder, der krydser hinanden. Tværbunden natriumcarboxymethylcellulose optages som nævnt ikke i kroppen. Det hjælper med at opløse tabletter efter indtagelse.